Ja... Jeg vil snakke om jalousi, for det er en rigtig forfærdelig følelse, men som desværre er typisk. Alle er bange for at miste, det er bare ikke alle som føler den gnavende og væmmelige følelse indeni, jalousi.
Jeg kender selv utrolig godt til den følelse.
Jeg er et meget jaloux menneske, og det kan gå mig meget på. Nogengange kan det også være hårdt for dem jeg ikke vil miste, for måske lader jeg min jalousi styre mig lidt for meget, og det går ud over mig.
Blandt andet har jeg verdens dejligste bedsteveninde, som jeg virkelig føler som min søster.
Hun forklarer mig at vi skal være bedsteveninder resten af livet, og i et kort sekund gør det mig tryg, men så bliver jeg jaloux en anden gang.
Det er ikke en rar følelse, for den giver mig ikke særlig meget fred.
Jeg er bange for at miste, og derfor bliver jeg jaloux, men jeg mister først for alvor, hvis jeg lader det styre mig.
Ingen skal holdes fanget - og jeg skal ikke begrænse nogle, på grund af mine følelser.
Mange siger:" Jalousi er ikke angsten for at dele, men angsten for at miste."
Min jalousi er begge dele. Jeg har brug for at være "The Only One" - og det er jeg meget ked af at indrømme, for det lyder rigtig egoistisk og grådigt, men jeg har bare brug for den tryghed.
Men jeg elsker min bedsteveninde, og jeg vil ikke miste hende, så jeg prøver virkelig at holde det nede. Og jeg ved at det skal være os to forevigt, for vi er ikke bare bedsteveninder, vi er søstre.
Er i jaloux anlagt? - Lader i det styre jer? - Har i mistet nogle pga. følelsen?
Knus Whitta.