Presset

HEJ LÆSERE

Min blog er jo ikke kun en modeblog, så jeg vil også genre skrive lidt omkring mine følelser og mine tanker.
Her for tiden går jeg rundt med ekstremt mange tanker. Jeg drømmer om at få succes med min blog og at rigtig mange vil læse den og der vil komme flere læsere til, men desværre er det blevet så højt et ønske at jeg nærmest kæmper for hårdt for det, forstår I? Jeg kigger konstant på sidevisningerne og mit humør kan bære præg af hvor mange som har tjekket bloggen.
Jeg stræber virkelig efter at bloggen få succes, men desværre gør det mig også mere presset, for hvis jeg ikke opnår det, så bliver jeg ked af det.
Hver gang der kommer en ny fast læser bliver jeg ovenud lykkelig og det er selvfølgelig super godt at blive det, men man skal jo ikke blive fanatisk omkring det.
Man kan måske være lidt grov og sammenligne det med træning. Det er sundt at træne, men hvis man gør det konstant og ikke passer på sin krop, så bliver det fanatisk.

Min drøm om at komme frem med min blog er en af de største drømme jeg har og derfor er det også meget følsomt for mig, men jeg skal passe på at det ikke bliver en så stor faktor for om jeg er glad eller ikke glad. Men er det ikke sådan at have drømme? Man vil så gerne opnå det at hvis man har muligheden, så vil man gøre alt for at opnå det? 

Den næste tid vil jeg prøve at lade være med at tjekke sidevisningerne og slappe mere af og så håber jeg at der vil komme flere faste læsere.
Men selvom det for mig handler om at jeg er blevet lidt for fikseret på bloggens statistikker osv. så tror jeg mange har det som mig med et eller andet.
Nogle har det med træning, andre har det med mad (at man hele tiden føler man skal spise noget) og nogle har det måske også med make-up, at man konstant skal se sig i spejlet for at se at det hele sidder helt perfekt. Alt med måde - man skal passe på at det ikke bliver en tvangshandling for det kan hæmme en i hverdagen. 

Nu vil jeg prøve at tage en slapper de næste par dage og ikke tjekke bloggens statistikker konstant, og så må jeg se om der alligevel skulle ske en fremgang på bloggen, hvem ved. 

Kender I til det? Det med at blive så "fanget" af noget at det kan udvide sig til næsten at blive en tvangshandling? :-)

Sorry den lange tankestrøm, men det er også en del af hvad blogging er, synes jeg.

KNUS WHITTA