Hej læsere!
Der er nok en risiko for at jeg mister læsere pga. dette indlæg, for det handler hverken om mode, eller andre "overfladiske" ting.
Det handler om angst.
Det er ingen hemmelighed at jeg lider af angst. Både social angst, offentlig transport og store forsamlinger. Jeg har altid tænkt at jeg var forholdsvis alene om det med angst. Jeg har aldrig kendt andre med angst rigtigt, og ikke specielt mange forstod det.
Men nu, hvor jeg har fortalt om min angst, så er der flere og flere som er kommet og fortalt om deres angst og fobier.
Hold dog op hvor er der mange med angst! Folk som på en eller anden måde er hæmmet i deres hverdag, fordi at de frygter.
Men selvom mange lider af angst, så er det stadig et tabu. Man bliver ofte set som "svag" og folk kan finde på at behandle en som et lille barn eller som glas, fordi at de ikke aner hvordan man behandler "sådan en."
Jeg ved at min indlæg ikke vil gøre en speciel forskel for tabuerne, for jeg er jo bare "lille mig" men jeg vil alligevel skrive om det, og måske er der enkelte som vil læse det, og tænke over det.
Jeg tror også at mange er en smule skræmte over andre med angst, for hvis man ikke har oplevet angst, så er det utrolig svært at forstå.
Et spørgsmål jeg ofte har fået stillet er:" Hvorfor er du bange for skole? Er du bange for at nogle kommer og dræber dig derovre eller hvad?"
Det er jeg selvfølgelig ikke, men jeg kan ikke forklare hvad jeg er så angst for, det er dét angst handler om. Man er bange for noget, uden en speciel grund, men selvom man forsøger at bruge fornuften og sige at der jo ikke sker noget, så kan følelsen af angst bare ikke forsvinde, eller det er i hvert fald meget svært.
Angst er når man overvuderer dét man er angst for og undervuderer sin egen evne til at klare det.
Jeg kan ikke fjerne tabuerne alene, og det ved jeg godt, men det aller vigtigste for mig, det er også at skrive ud til dem med angst.
Du er ikke svag fordi at du har angst, og du er bestemt ikke mindre værd end folk uden angst.
Man siger faktisk ofte at dem som får angst er nogle meget følsomme og kunstneriske mennesker, som oplever verdenen meget voldsom og stor. Rigtig mange skuespillere, kunstnere og sangere har angst.
Mange af dem som folk ser op til, lider af angst.
Kongen af POP Michael Jackson led af angst, smukke Cameron Diaz har angst, en af de mest kendte kvinder Marilyn Monroe led af angst, Jessica Alba lider af angst, Kristen Stewart har lidt af angst og Johnny Depp har social angst.
Du er ikke mindre vigtig end folk uden angst og det skal ingen få dig til at tro.
Jeg har virkelig en drøm om at det en dag bliver ligeså normalt at sige:" Jeg har angst" som det er at sige:" Jeg har 39 i feber" - det er noget jeg håber sker.
Jeg har en drøm om at lave foredrag på skoler om angst, for der er alt for lidt som ved hvad det betyder, og derfor bliver det "skræmmende" og det fører til at det bliver et tabu. Hvis børn, unge og også voksne vidste mere om lidelsen, så ville de blive mindre forskrækkede hvis en person sagde:" jeg har angst."
INGEN skal føle sig mindre værd, fordi at de har angst. Det er simpelthen ikke rimeligt... Man kan ikke gøre for angst - det kan ramme ALLE! - Det kan ramme den populære fodbold-dreng, det kan ramme den seje skater-pige og det kan ramme den stille pige i hjørnet.
Håber ikke at I synes det er træls med sådan et lidt "dybere" indlæg, men jeg havde brug for at komme ud med det, for der er simpelthen så mange der er flove over at have angst og det er SÅ synd. Jeg har selv været flov, men det er jeg ikke mere, for jeg ved at jeg er god nok og at jeg har noget at byde på, også selvom jeg har angst, og det har andre med angst også - De har ligeså meget at byde på, som dem uden angst.
KNUS WHITTA
