En fantastisk læser kom med ønsket at jeg kunne skrive lidt om min ridning.
Det syntes jeg lyder som en super god ide, så nu vil jeg skrive lidt om det.
Det syntes jeg lyder som en super god ide, så nu vil jeg skrive lidt om det.
Da jeg var fem år kom jeg første gang op på hesteryg.
Det var super sjovt, og jeg red på en lille hest som hed Tot. Den lignede meget den på billedet, den var bare sort.
Det var rigtig sjovt, indtil jeg blev smidt af.
Jeg husker det stadig, og det sidder i mig.
Jeg husker at hesten blev bange og stormede i fuld galop, og jeg havde ikke holdt særlig meget fast, da den bare skulle gå langsomt.
Det var rigtig sjovt, indtil jeg blev smidt af.
Jeg husker det stadig, og det sidder i mig.
Jeg husker at hesten blev bange og stormede i fuld galop, og jeg havde ikke holdt særlig meget fast, da den bare skulle gå langsomt.
Den oplevelse sad længe i mig, og jeg var faktisk bange for heste.
Da jeg så var ca. ti år begyndte mine veninder fra den klasse jeg gik i, til ridning.
Det fyldte en masse i skolen, og de snakkede hele tiden om det. Jeg blev meget nysgerrig, og det lød rigtig sjovt, når de fortalte historier.
Så jeg startede på deres rideskole.
Der gik jeg i et år, og så var jeg færdig med det.
Endnu engang blev jeg skræmt væk af en ubehagelig oplevelse.
Da jeg var lille var jeg meget, meget følsom, og de mindste ting gav mig et panikanfald.
Da jeg så var ca. ti år begyndte mine veninder fra den klasse jeg gik i, til ridning.
Det fyldte en masse i skolen, og de snakkede hele tiden om det. Jeg blev meget nysgerrig, og det lød rigtig sjovt, når de fortalte historier.
Så jeg startede på deres rideskole.
Der gik jeg i et år, og så var jeg færdig med det.
Endnu engang blev jeg skræmt væk af en ubehagelig oplevelse.
Da jeg var lille var jeg meget, meget følsom, og de mindste ting gav mig et panikanfald.
Da jeg var tolv år fik jeg det rigtig skidt psykisk, og det vil jeg ikke så meget ind på, da det ikke er det min blog handler om, men jeg fik det rigtig dårligt.
Jeg begyndte til psykolog, og andre steder hvor de kunne hjælpe mig, og det har gjort mig meget mere stærk.
Jeg begyndte til psykolog, og andre steder hvor de kunne hjælpe mig, og det har gjort mig meget mere stærk.
Da jeg så blev femten år (Dvs. et år siden), og jeg begyndte at få det rigtig godt igen, blev jeg pludselig ekstremt nostalgisk når jeg så heste, og det skar nærmest i mit hjerte, bare jeg lugtede til mine gamle ridehandsker.
Jeg startede igen, og det har været fantastisk.
Jeg føler mig så tryg hos en hest, og heldigvis har min mor også sagt at når jeg har gået i et par år, må jeg få min egen hest!
Kan i lide heste, eller er i måske bange for dem?
I må altid gerne komme med ideer til hvad jeg skal blogge om, det er kun dejligt!
KNUS WHITTA.
Jeg føler mig så tryg hos en hest, og heldigvis har min mor også sagt at når jeg har gået i et par år, må jeg få min egen hest!
Kan i lide heste, eller er i måske bange for dem?
I må altid gerne komme med ideer til hvad jeg skal blogge om, det er kun dejligt!
KNUS WHITTA.
Jeg er VILDT bange for heste,men jeg har da siddet 3 gange på en hest....
SvarSletGår også selv til ridning, og det er bare fantastisk!<3
SvarSletJeg er ekstremt bange fir store heste, og så er jeg bestemt heller ikke særlig glad for, at gå bag ved en hest! :-)
SvarSletMen de små er søde! ;)
*for
SletDa jeg var to uger gammel sad jeg første gang på min træhest. Under en måned senere red min mor med mig, og jeg begyndte rigtig til ridning allerede som 3-årig. Jeg red rigtig meget indtil jeg var ti, hvor jeg skulle skridte min mors hest af, og da stigebøjlerne var for lange, dinglede de bare mod maven og derfor troede hoppen at jeg sparkede den, og den satte i trav - jeg holdt ikke i noget, og da stigebøjlerne blev ved med at dingle, satte den blot farten op, og så faldt jeg til sidst af, ind i væggen af ridebanen (kan ikke huske mange begreber længere, haha!) og jeg brækkede armen. Lige siden har jeg været oppe på hesten 5 gange, og jeg håber da på, at jeg en dag kan starte igen, for jeg var rigtig glad for det. Desuden rider hele min familie rigtig meget.
SvarSlet