Mindelunden

Hej Darlings!

Idag har jeg været på mindelunden.

Det er en park, som mindes alle de modstands mænd som døde i 2. verdenskrig.

Min morfar var selv modstands mand, og kender en masse historier fra dengang.

Det var rigtig spændende, men det var også rigtig hårdt.

Indtryk væltede indover mig, og i en ret voldsom grad.

Jeg var næsten ved at græde hele tiden, men rystede det lidt af mig.
Både min storebror på atten og min mor grad.
Det var hårdt at se på, men jeg ville ikke have været oplevelsen foruden, for det var spændende at se.

Jeg var også inde i skoven, hvor vi så der hvor modstandsmændene blev skudt.
De blev kørt fra fængslet og ud i skoven, hvor de skulle stå med ryggen til, og så blev de skudt. Det var den måde de henrettede på.
Der var sat pæle i jorden, der hvor de stod når de blev skudt, og det var meget stærkt at se.
Min storebror har ligenu samme alder som mange mostandsmænd havde, og det er rigtig uhyggeligt - for min storebror er jo bare en ung dreng på atten år, og nitten til november. 

RIP. Alle dem som døde da de kæmpede for vores selvstændighed og frihed. 

Har i nogle modstandsmænd i jeres familie?
Kan de i såfald fortælle om oplevelserne i krigen, eller er det et for følsomt et emne?

KNUS WHITTA.